Foredrag

Et foredrag skal give tilhørerne inspiration, viden og nye vinkler på det emne der tales om.
Det skal være sjovt, interessant og underholdende.... og så skal det være sådan, at man går hjem med noget at tænke over.
Her på siden er der et udvalg af foredrag. - Klik på en titel og læs mere om emnet

Alle emner kan tilpasses eller målrettes den målgruppe der skal høre det. Derfor kan et fredrag om kommunikation rette sig imod såvel en arbejdsplads som en forenings mere generelle interesse i viden om kommunikation. Derfor er de listede foredrag ment som inspiration.
Skulle du have specifikke ønsker og behov, så ring til mig og hør om ikke lige netop dit ønske kan opfyldes.
Foredragene er en god og afslappet måde at få skabt et fælles udgangspunkt på.

Praktisk...

Jeg skal have adgang til et whiteboard og et flipoverstativ,
Varighed sådan ca 2x 40 minutter
Priser ligger imellem 2.500 til 4000 alt efter geografi og tidspunkt.

Ring og få et bud.

Kommunikation

Hvad er det egentlig vi siger???
Foredraget er en almen indføring hvad der helt specifikt sker i os når vi kommunikerer.
Det er ofte sjovt at opdage hvorfor vi hver især er som vi er - og det hjælper gevaldigt på forståelsen af dem der ikke er lige som vi selv.

Hvert eneste sekund bombarderes vore sanser med indtryk, som vi med vores bevidsthed ikke kan behandle opmærksomt på een gang.
Derfor må vi nødvendigvis sorterer i de informationer der kommer til os.
Netop det, at vi sorterer, gør det muligt for os at fungere - og samtidigt er det også med til at åbne for fortolkninger, misforståelser og indforståethed.
Ved at kende til de metoder vores sind arbejder efter, vil vi blive bedre til at forstå os selv og ikke mindst andre.

Foredraget kommer ind på
Hvorfor er det sandt når nogen påstår at vi har hver vores model af verden?
Hvorfor er der nogen vi bare swinger med og andre hvor det bare slet ikke går?
Hvordan sikrer man at alle forstår hvad man mener?

Skulle du ønske et foredrag om et andet emne der ikke er nævnt her, så ring og spørg - måske kan du få dit ønske opfyldt.

Personlig udvikling...

Hvorfor? - det sker jo helt af sig selv...

Flere og flere vægter personlig udvikling på samme måde som f.eks motion, kost og faglig udvikling. Det er blevet en værdi som skal prioriteres og tages hensyn til.
Det afspejles i antallet af coaches og terapeuter.

På den anden side er der så mennesker der mener, at personlig udvikling automatisk er indbygget i livet, og at vi på ingen måde kan UNDGÅ at udvikle os så længe vi trækker vejret. Og det er jo på en måde så sandt som det er skrevet. Fra vi bliver født og til vi lukker vores øjne for sidste gang har vi jo gennemgået en udvikling fra hjælpeløs baby over kompetent voksen til en vis grad af hjælpeløshed med alderen.
Selvfølgelig udvikler vi os... også uden at vi behøver gøre noget specielt for det.
Men spørgsmålet er om det er muligt at kvaliteten af den naturlige udvikling måske kan optimeres og forbedres temmelig meget, hvis vi vælger at have fokus på det. Og mon ikke der ville være åbenlyse fordele ved det?